Kontaktseminar om klimaforandringer, agroøkologisk overgang og generationsskifte

Det franske kontor for Erasmus+ inviterer til kontaktseminar i Strasbourg, med fokus på at styrke udviklingen af europæiske Erasmus+ partnerskabsprojekter inden for erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, der understøtter fremtidens landbrug.

Erasmus+-seminar (TCA)
  • Hvornår

    16. november 2026 til 19. november 2026

  • Hvor

    Strasbourg, Frankrig

Målgruppe

Denne TCA henvender sig især til

  • organisationer, der er nye i udviklingen af Erasmus+ partnerskabsprojekter.
  • landbrugsfaglige uddannelsesinstitutioner
  • videregående uddannelser inden for landbrug og veterinærvidenskab med ECHE-charter
  • relevante faglige organisationer, foreninger og virksomheder i landbrugssektoren.

Deltagerne forventes at have interesse i og mulighed for at engagere deres institution i Erasmus+-projekter, som minimum som projektpartner, og arrangementet skal styrke deres kompetencer til at indgå i og udvikle europæiske samarbejdsprojekter.

Praktisk

Seminaret afholdes på engelsk, og det er derfor en forudsætning for deltagelse, at du kan kommunikere på engelsk. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at sende én deltager til seminaret. For at komme i betragtning skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema, hvor du begrunder din motivation for at deltage. Rejse og ophold dækkes af det nationale kontor for Erasmus+.

 Ansøgningsfrist

 06.09.2026

 Ansøgning

Ansøgning foregår via platformen SALTO E-T, hvor du skal oprette dig som bruger, hvis det er første gang, du tilmelder dig en aktivitet via SALTO E-T. Herinde finder du også programmet for seminaret.

Ansøg om at deltage i seminaret her