Partnerskabsaktivitet for kommunale aktører inden for ungdomsområdet: Project lab for kommuner

Det bulgarske kontor for Erasmus+ inviterer til træningskursus med fokus på opbygning af stærke partnerskaber mellem kommunale aktører. Kurset er for personer, der er interesseret i at møde nye potentielle partnere og i fællesskab udvikle projekter på Erasmus+ Ungdom.

Sofia, Bulgarien

Tid og sted

  • Hvornår

    31. august 2026 til 05. september 2026

  • Hvor

    Bulgarien

Målgruppe

Kurset er henvendt til dig, der arbejder med unge og er nysgerrig på at få større kendskab til Erasmus+ programmet og er interesseret i at skabe nye internationale partnerskaber.

Kurset giver mulighed for at udveksle erfaringer, gode praksisser og udfordringer med repræsentanter fra kommuner i flere forskellige lande. Som deltager vil du modtage støtte til idéudviklingen af dit projekt inden for Erasmus+ Ungdom.

Særligt henvender kurset sig til dig, der:

  • Er kommunalt ansat i en stilling med fokus på unge
  • Arbejder med politiske vedtagelser inden for ungdomsområdet
  • Er interesseret i at udvikle et Erasmus+ projekt med unge i centrum

Praktisk

Kurset foregår på engelsk, og det er derfor en forudsætning, at man taler engelsk, for at kunne deltage.

For at komme i betragtning skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema, hvor du begrunder din motivation for at deltage.

Rejseomkostninger dækkes af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen op til 750 Euro, mens værtslandet dækker mad og ophold.

Ansøgning

Ansøgningen foregår via platformen SALTO-YOUTH. Her kan du også finde mere information om arrangementet. 

Ansøgningsfristen er den 15. juni 2026. 

Læs mere og ansøg om at deltage