Basistilskud til universiteternes forskningsvirksomhed gives med henblik på at opnå grundforskning af højeste kvalitet.
Basismidlerne går til løbende gennemførelse af institutionernes grundlæggende forskningsaktiviteter. Basismidlerne udgør grundstammen i de ressourcer, som universiteterne har til rådighed til forskningsaktivitet.
Basismidler efter resultat
I globaliseringsstrategien Fremgang, Fornyelse og Tryghed fra 2006 lagde den daværende regering op til, at nytildelte basismidler i fremtiden skal fordeles efter resultater inden for udvalgte parametre. Den daværende Universitets- og Bygningsstyrelse udarbejdede, i samarbejde med Danske Universiteter en ny model til fordeling af basismidler til forskning.