Vi oplever i øjeblikket, at nogle ansøgere i nemStudie kan se "nye" handlinger på tidligere ansøgninger, selvom de har ansøgt i indeværende optag.
Dette skyldes en ændring i forbindelse med implementeringen af sagsbehandlingshistorik, som påvirker, hvordan ansøgningshandlinger og kommunikation vises for ansøgere.
Kort fortalt mangler der datoer på ældre handlinger i nemStudie, som nu vises i historikken på tidligere ansøgninger.
Når en ansøger, som sidst har været logget ind før ændringen, logger ind igen for at se sin nye ansøgning, vil nemStudie også vise handlinger på de tidligere ansøgninger.
Det kan medføre, at tidligere ansøgninger fremstår med status som fx "ulæst" i ansøgningsoversigten.
Da disse ældre handlinger ikke har en registreret modtaget-dato, bliver de i stedet vist med dags dato. Det kan få det til at fremstå som ny aktivitet på en tidligere ansøgning, selvom der reelt er tale om ældre handlinger.
Der er oprettet en supportsag, og vi arbejder på at finde en permanent løsning på udfordringen.