Nyhed fra Undervisningsministeriet 10. marts 2009: Søgning til og gennemførelse af uddannelserne er blandt fokuspunkterne i beretning fra Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser.
Fem centrale strategiområder og sigtelinjer er i fokus i den første beretning fra Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser til undervisningsminister Bertel Haarder:
De fem centrale strategiområder og sigtelinjer skal være retningsgivende for rådets fremadrettede arbejde og skal blandt andet munde ud i konkrete anbefalinger til undervisningsministeren. De fem centrale strategiområder og sigtelinjer understreger samtidig de udfordringer, der allerede er godt i gang med at blive løftet på erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne.
– Rådets første beretning har vi valgt at lade være et arbejdsprogram for rådets fremadrettede arbejde og den indeholder enkelte egentlige anbefalinger. Beretningens fokus er fremadrettet med angivelse af de strategiområder og sigtelinjer, vi anser for væsentlige fremover, og som vi vil lade være retningsgivende for ambitionen om en stærk og målrettet rådgivning, siger Niels Fog, formand for Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser.
Rådet foreslår blandt andet, at erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne i højere grad end tidligere skal profileres gennem større synlighed om praksisviden og jobmuligheder og karriere. Uddannelserne – og erhvervenes attraktivitet skal højnes og tydeliggøres. Uddannelseslandskabets gennemskuelighed skal også højnes, foreslår rådet – de unge skal opleve optagelsessystemet som enkelt og gennemskueligt.
Rådet ønsker, at der i stigende grad skal fokus på kvalitet frem for kvantitet, når det gælder indsatsen for internationalisering af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. Rådet peger også på, at internationaliseringsindsatsen skal afspejle uddannelsesområdets stærke tilknytning til professioner og erhvervsliv. På den måde kan en stærkere internationaliseringsindsats være med til at styrke og brande erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne tydeligere i det samlede uddannelsesbillede nationalt såvel som internationalt.
Rådet finder det afgørende, at såvel forskningsviden som praksisviden inddrages i undervisningen og formidles ind i uddannelserne. Underviserne skal forpligtes til at anvende den nyeste viden i undervisningen, så den nyeste viden kommer de studerende på uddannelsen til gavn. Rådet peger på, at erhvervsakademierne, professionshøjskolernes og ingeniørhøjskolernes forpligtelse til udviklingsbasering i langt højere grad kan tænkes prioriteret og understøttet økonomisk fremover. Rådet nævner også, at der kan tænkes et øget fokus på institutionernes indsats for formidling af viden – herunder fokus på, hvordan den nyeste viden produceres og genereres for eksempel i forhold til at imødekomme små og mellemstore virksomheders vidensbehov.
Flere undersøgelser viser, at sammenhængen og samspillet mellem teori og praktik på uddannelserne er en udfordring. Selve praktikopholdet fungerer i sig selv godt på langt de fleste uddannelser. Men mange studerende oplever en usammenhæng mellem teori og praktik. Her peger rådet på, at undervisernes kendskab til praksis kan tænkes sikret ajour gennem en løbende kontakt med erhvervet – samspillet mellem teori og praktik er ikke blot en strukturel udfordring, men også en pædagogisk udfordring. Også mere fleksible former for praktik nævnes som en mulighed.
Den teknologiske udvikling, opgaveglidning og ændrede kompetencekrav stiller krav om et uddannelsessystem, der hurtigt skal kunne opfange nye kompetencebehov og imødekomme behovene med relevante efter- og videreuddannelsestilbud. Rådet mener, at fleksible muligheder for videreuddannelse samtidig kan ses i tæt sammenhæng med frafaldet på og rekrutteringen til erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne. Mulighederne for videreuddannelse er en afgørende parameter for uddannelsernes attraktivitet. Der skal derfor være tydelige og hensigtsmæssige adgangsveje til det næste niveau i det videregående uddannelses¬system, og blindgyder og barrierer i uddannelsessystemet skal reduceres, skriver rådet i beretningen.
Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser er nedsat af undervisningsministeren i april 2008. Rådets opgaver er fastsat i Lov om Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser. Rådet har til opgave at rådgive undervisningsministeren om erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelser, herunder blandt andet om forhold som uddannelsernes udvikling, sammenhængen med øvrige uddannelser og uddannelsesområder, efter- og videreuddannelse m.v.
Som et vigtigt led i rådets rådgivning, skal rådet hvert år inden den 1. marts afgive en skriftlig beretning til undervisningsministeren om rådets virksomhed.
Rådet består af formanden, to personligt udpegede medlemmer, 18 medlemmer udpeget af undervisningsministeren efter indstilling fra centrale interessenter og organisationer på uddannelsesområdet samt fire tilforordnede som repræsentanter for rådgivende organer og faglige forsamlinger.
