Opdatering af ledighedsdata og tilbud om online datavarehus-kursus
Ledighed
Der er kommet ledighedsdata for 3. kvartal 2025 fra Danmarks Statistik, og kuben ElevLedighed er derfor blevet opdateret. De nye data gør det bl.a. muligt at opgøre ledighedsgraden for 4. kvartal for fuldførte i 2024.
Desuden er undervisningssprog tilføjet og kan nu ses under "more fields" i dimensionen "UDD - Uddannelse".
Datavarehus-kursus
Vi afholder online-kursus for brugere på uddannelsesinstitutionerne onsdag den 4. marts kl. 9.30-12. Deltagelsen i et kursus er en forudsætning for at få adgang til datavarehuset (Excel-delen). Tilmelding til kurset sendes til dvh@ufm.dk senest onsdag d. 25. februar kl. 12 med oplysning om navn, uddannelsesinstitution, mail og mobiltelefonnr. (skal kunne modtage flash-sms). Af hensyn til den nødvendige brugeroprettelse hos Danmarks Statistik skal tilmeldingsfristen overholdes.