Bedre muligheder for at analysere sabbatår og tilbud om online datavarehus-kursus
Tid siden forudgående uddannelse
Kuben Elev-status har fået to nye dimensioner til brug for analyse af sabbatår mv.: "Tid siden seneste fuldførte uddannelse" og "Tid siden seneste højeste fuldførte uddannelse" (se f.eks. "PERSON-seneste fuldførte udd-anciennitet). Fanebladet "ex2 sabbatår" viser eksempler på de nye dimensioner.
Datavarehus-kursus
Vi afholder online-kursus for brugere på uddannelsesinstitutionerne onsdag den 4. marts kl. 9.30-12. Deltagelsen i et kursus er en forudsætning for at få adgang til datavarehuset (Excel-delen).
Tilmelding til kurset sendes til dvh@ufm.dk senest onsdag d. 25. februar kl. 12 med oplysning om navn, uddannelsesinstitution, mail og mobiltelefonnr. (skal kunne modtage flash-sms). Af hensyn til den nødvendige brugeroprettelse hos Danmarks Statistik skal tilmeldingsfristen overholdes.