Eurydice er et europæisk netværk, der udgiver komparative rapporter om specifikke emner, indikatorer og statistik på hele uddannelsesområdet fra børnehaver til videregående uddannelser på tværs af Europa.
Eurydice gør det muligt at sammenligne policies, statistik og indikatorer på tværs af uddannelsessystemerne i 40 europæiske lande. Eurydice udgiver 10-12 rapporter om året - se de nyeste her:
Rapport: Undervisningstid i Europa i 2024/2025
Rapport: Dagtilbud i Europa i 2025
Publikation: Skolekalendere i Europa i 2024/2025
Publikation: Indikatorer for uddannelsessystemer i Europa i 2024
Rapport: Undervisning i bæredygtighed i Europa
Rapport: Diversitet og inklusion i skoler i Europa
Rapport: Læreres og skolelederes løn i Europa i 2021/2022
Rapport: International mobilitet for studerende i videregående uddannelse i Europa i 2022/2023
Rapport: Undervisning i fremmedsprog i Europa i 2023
Publikation: Studieafgifter og støtteordninger i Europa i 2022/2023
Rapport: Uddannelsestiltag bidrager til integrationen af ukrainske flygtninge
Rapporterne indeholder statistik og indikatorer inden for områder som f.eks. uddannelsesstøtte og gebyrer for studerende og læreres og skolelederes løn på tværs af Europa.
Eurydice udgiver også mere emnespecifikke rapporter, som behandler temaer som f.eks. dagtilbudsområdet og ligebehandling og inklusion på det videregående uddannelsesområde, men også dagsaktuelle korte rapporter om undervisning under coronapandemien og uddannelsestilbud til ukrainske flygtninge.
Informationerne er baseret på nationale data.
Eurydice er EU’s informationsnetværk for uddannelse og har til formål at øge forståelsen og gennemsigtigheden af uddannelsessystemer og -politikker i Europa. Netværket stiller pålidelig, sammenlignelig og opdateret viden til rådighed for beslutningstagere, forskere og andre aktører på uddannelsesområdet.
På Eurydices hjemmeside og i netværkets publikationer findes information om uddannelse på alle niveauer. Det omfatter bl.a. landebeskrivelser af nationale uddannelsessystemer, komparative analyser og tematiske studier samt oversigter med tal og fakta. Oplysningerne opdateres løbende i samarbejde med de deltagende lande.
Eurydice: National Education Systems
Eurydice: Komparative rapporter
Eurydice blev oprettet af Europa-Kommissionen i 1980 og består i dag af 42 nationale enheder i 40 lande, der deltager i EU’s Erasmus+-program. Netværket koordineres af den europæiske enhed i Bruxelles, som er en del af EU’s Forvaltningsorgan for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA), i tæt samarbejde med de nationale enheder.
Eurydice samarbejder med forskellige europæiske aktører. Eurydice udgiver rapporter i samarbejde med Eurostat (Europa-Kommissionens statistiske kontor) og Cedefop (Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse). Eurydice samarbejder desuden med NESLI, OECD og CRELL (Center for forskning inden for livslang læring).
Den danske Eurydice-enhed er en del af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Har du spørgsmål om Eurydice, så kontakt:
Titel: Specialkonsulent
E-mail: amu@ufm.dk
Telefon: +45 72 31 88 61