Ny Eurydice-rapport sætter fokus på digital uddannelse i Europas skoler

Eurydice har offentliggjort rapporten Digital education at school in Europe 2026: Bridging gaps in access, teaching and learning. Rapporten undersøger, hvordan europæiske uddannelsessystemer arbejder med digital uddannelse, og hvordan elever og lærere bliver rustet til en stadig mere digital hverdag.

Digitale teknologier har ændret måden undervisning tilrettelægges, gennemføres og tilgås på. Samtidig stiller udviklingen nye krav til elevernes digitale kompetencer og til skolernes og lærernes muligheder for at anvende digitale teknologier på en effektiv, sikker og inkluderende måde.

Læs rapporten: Digital education at school in Europe 2026: Bridging gaps in access, teaching and learning.

Rapporten undersøger den digitale omstilling af skolerne

Rapporten belyser blandt andet, om skolerne har de nødvendige rammer for at anvende digitale teknologier, hvordan digitale kompetencer indgår i undervisningen, og hvordan lærerne bliver understøttet i brugen af digitale teknologier og kunstig intelligens.

Analysen bygger på oplysninger fra 38 uddannelsessystemer i Eurydice-netværket og suppleres med data fra 24 uddannelsessystemer, der deltog i International Computer and Information Literacy Study (ICILS), som er en undersøgelse af 8. klasse-elevers computer- og informationskompetence samt kompetencer i datalogisk tænkning. Rapporten ser blandt andet på digital infrastruktur, lighed i adgang til teknologi, skolernes digitale planlægning og kvalitetssikring, digitale kompetencer i læreplaner og evaluering samt lærernes kompetenceudvikling. 

Centrale resultater

Rapporten peger blandt andet på følgende:

  • De fleste europæiske uddannelsessystemer har politiske rammer for digital uddannelse, men implementeringen varierer. 
    Der er forskelle mellem uddannelsessystemer og skoler med hensyn til blandt andet infrastruktur, teknisk support, adgang til avancerede digitale værktøjer og anvendelse af kunstig intelligens.
  • Digital kompetence indgår i undervisningen i næsten alle europæiske uddannelsessystemer på lower-secondary-niveau (svarende omtrent til 7.-9. klasse i Danmark). 
    I omkring tre fjerdedele af uddannelsessystemerne findes der desuden særskilte fag med fokus på digitale kompetencer. Den mest udbredte tilgang er dog at integrere digitale kompetencer på tværs af flere eller alle fag.
  • National eller standardiseret testning af digitale kompetencer er fortsat begrænset. 
    Det gør det vanskeligere at sammenligne elevernes digitale kompetencer på tværs af et land. 
  • Elevernes socioøkonomiske baggrund har betydning for deres muligheder for at udvikle digitale kompetencer. 
    Elever fra mindre ressourcestærke hjem har oftere udfordringer med blandt andet internetforbindelse og adgang til digitale enheder i hjemmet. De fleste europæiske lande har iværksat forskellige støtteforanstaltninger på området. 
  • Lærernes rammer og kompetenceudvikling har betydning for anvendelsen af digitale teknologier i undervisningen. 
    Rapporten peger blandt andet på behov for kompetenceudvikling inden for personaliseret læring, vurdering af information på nettet, digitale kommunikationsudfordringer og brug af kunstig intelligens i undervisningen. 
  • Kunstig intelligens fylder i stigende grad i de europæiske uddannelsessystemers politikker.
    Næsten to tredjedele af uddannelsessystemerne adresserer nu kunstig intelligens gennem nationale strategier, vejledninger eller andre politiske rammer. Samtidig varierer adgangen til mere avancerede AI-relaterede teknologier på skoleniveau fortsat.