ERC Consolidator Grant (CoG)

ERC Consolidator Grant støtter dygtige forskere, når de er ved at opbygge/ konsolidere deres eget forskningsteam.

Krav til ansøgers ph.d.-alder

Man skal have en ph.d.-grad, der er mellem fem til 15 år gammel for at søge Consolidator Grant.

Hvornår er man egnet?

For at være egnet skal man have flere vigtige publikationer som enten hovedforfatter eller uden ph.d.-vejleder.

Men også på andre måder skal man demonstrere, at man har bidraget til sit forskningsfelt, har et CV der viser, at man har været inviteret som taler ved konferencer, har modtaget priser osv.

Tidsforbrug i et ERC Consolidator Grant

Man skal minimum kunne dedikere 40 % af sin arbejdstid til et ERC-projekt, og min. 50 % af den skal foregå i et EU-land eller et land, der er associeret med Horizon Europe. 

Hvad kan man søge om?

Man kan søge om op til 2 mio. euro. i op til fem år.

Desuden kan man søge om 1 mio. euro ekstra, der kan bruges til at dække alle typer af støtteværdige udgifter, f.eks.:

  • købe særligt eller almindeligt udstyr
  • materialer
  • købe sig adgang til forskningsinfrastruktur
  • flytte særligt udstyr til Europa i forbindelse med sit ERC-projekt
  • rejser og feltarbejde
  • løn
  • Open Access og andre udgifter i forbindelse med formidling. 

Det er dog centralt, at man grundigt beskriver, hvorfor man har brug for de ekstra midler i sit ERC-projekt 

Danske ERC Consolidator Grants projekter

Få overblik over forskere i Danmark, der har modtaget ERC Consolidator Grant på ERC's hjemmeside.

Læs mere