ERC Plus Grant

ERC Plus Grant er et nyt grant under ERC, der har til formål at støtte de mest fremragende og anerkendte forskere med en klar og ambitiøs vision. Call’et åbner den 2. juni og har ansøgningsfrist den 2. september 2026.

Krav til ansøgers ph.d.-alder

Ingen. Forskere på alle stadier af deres karriere kan ansøge om et ERC Plus Grant. 

Hvornår er man egnet?

Når man har ydet fremragende videnskabelige bedrifter inden for sit forskningsfelt. Ens evner som forskningsleder vil blive vurderet i overensstemmelse med, hvor i ens karriere man er. 

Tidsforbrug i et ERC Plus Grant

Man skal som minimum kunne dedikere 30 % af sin arbejdstid til et ERC‑projekt, og mindst 50 % af denne tid skal tilbringes i et EU‑land eller et land associeret med Horizon Europe.

Hvad kan man søge om?

  • Man kan søge om op til 7 mio. euro i op til syv år.
  • Man kan ikke søge om ekstra midler til fx udstyr.

Læs mere

Om Plus Grant på rådets hjemmeside