Lektoratsordningen - dansk sprog og kultur i udlandet

Lektoratsordningen har til formål at udbrede kendskabet til dansk sprog, litteratur og samfundsforhold i udlandet.

Lektoratsordningen under Uddannelses- og Forskningsministeriet blev etableret i 1937 og har til formål at udbrede kendskabet til dansk i udlandet gennem støtte til udenlandske universiteter. Der undervises og forskes i dansk sprog, litteratur, kultur og samfundsforhold på omkring 60 universiteter verden over, hvor omkring 2.000 udenlandske studerende læser dansk som hoved- eller bifag. Flere endnu tager kortere kurser i dansk sprog.

Undervisningen i dansk i udlandet varetages af ca. 85 lokalt ansatte forskere og undervisere samt 15 sendelektorer. Sendelektorater i dansk etableres i et partnerskab mellem Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og interesserede universiteter i udlandet.

Se liste over udenlandske universiteter, som udbyder undervisning i dansk og tilknyttede undervisere

Sendelektorer anbefales til deres stillinger af Lektoratsudvalget, som er nedsat under Uddannelses- og Forskningsministeriet til at rådgive ministeren om ordningen. Lektoratsudvalget består af eksperter i dansk og i de regioner, Lektoratsordningen omfatter.   

Lektoratsudvalgets medlemmer

Bliv værtsinstitution for et sendelektorat i dansk

Universiteter i udlandet kan ansøge om at få oprettet et sendelektorat i dansk sprog og litteratur. Dansk skal udbydes som del af en bachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse i dansk eller et lignende fagområde (fx nordiske eller nordeuropæiske studier mv.)

Ansøgere skal kunne medfinansiere stillingen for at komme i betragtning.

Ansøgningsskema til oprettelse af et sendelektorat i dansk (Word)

Bliv sendelektor i dansk i udlandet

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen opslår jævnligt ledige stillinger som sendelektor i dansk sprog, litteratur og kultur. 

Liste over sendelektorater i dansk og tilskudssatser

Ledige stillinger som lektor i dansk i udlandet

Øvrige tilskudsmuligheder via Lektoratsordningen

Sendelektorer og øvrige danskundervisere i udlandet kan søge om tilskud til aktiviteter, som understøtter danskundervisning på deres universitet i udlandet. 

Faktaark om tilskudsmuligheder via Lektoratsordningen i 2026 (PDF)

Søg tilskud til undervisning i dansk (undervisningsmaterialer, ekskursioner, konferencer, mm.)

Hvordan er det at læse dansk i udlandet?

Se en af vinderfilmene fra Lektoratsordningens videokonkurrence for danskstuderende fra universiteter verden over.

Katten der lærte dansk er produceret af danskstuderende på universitetet i Vilnius i Litauen og giver et sjovt og kreativt indblik i mødet med dansk sprog og kultur.

Kontakt