Nordplus Videregående

Nordplus Videregående er Nordisk Ministerråds program for uddannelsessamarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner på tværs af de nordiske lande, inklusiv Grønland, Færøerne, Åland og de tre baltiske lande. Der er ca. 33 mio. kr. til rådighed om året.

Nordplus VideregåendeFormålet med Nordplus Videregående er at styrke mobilitet og netværkssamarbejder mellem deltagerlandenes uddannelsesinstitutioner, organisationer og andre aktører inden for videregående uddannelse.

Der findes tre aktiviteter under Nordplus Videregående, som du kan søge tilskud til.


Aktiviteter under Nordplus Videregående

Mobilitet for studerende 

Det er muligt at søge tilskud til at sende studerende på videregående uddannelser på forskellige typer udveksling og praktikophold:

  • Langtids-mobilitet, dvs. 3-12 måneder i et andet Nordplus-land, dvs. Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland, Åland, Estland, Letland eller Litauen.
  • Korttids-mobilitet, dvs. 1-2 måneder i et andet Nordplus-land, dvs. Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland, Åland, Estland, Letland eller Litauen.
  • Ekspres-mobilitet: Kortvarige studieophold på under 1 måneds varighed i et andet Nordplus-land, dvs. Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland, Åland, Estland, Letland eller Litauen.

Hvem kan søge?

Én institution inden for videregående uddannelse søger på vegne af et partnerskab, som skal omfatte mindst to institutioner fra to forskellige Nordplus-lande: Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland samt de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen. 

Enkeltpersoner kan ikke ansøge.

Mobilitet for undervisere

Det er muligt at søge tilskud til forskellige typer af udvekslingsophold for undervisere ved institutioner for videregående uddannelser. 

Hvem kan søge?

Én institution for videregående uddannelser søger på vegne af hele partnerskabet, som skal omfatte mindst to institutioner fra to forskellige Nordplus-lande: Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland samt de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen.

Enkeltpersoner kan ikke ansøge.

Netværk og projekter 

Det er muligt at søge tilskud til netværks- og projektsamarbejde mellem institutioner for videregående uddannelse. På projektsiden drejer det sig om fælles kurser, fælles studieprogrammer og udviklingsprojekter på en række felter inden for området videregående uddannelser. På netværkssiden er fokus på dannelse af nye netværk mellem videregående uddannelsesinstitutioner.

Tiltaget er rettet mod undervisere og studerende på institutioner for videregående uddannelser.

Hvem kan søge?

Én institution for videregående uddannelser søger på vegne af hele partnerskabet, som skal omfatte mindst tre institutioner fra tre forskellige Nordplus-lande: Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland samt de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen.

Enkeltpersoner kan ikke ansøge.


Hvordan søger man?

Du får adgang til en elektronisk ansøgningsformular via Nordplus’ hjemmeside, når der er en åben ansøgningsrunde. Her kan du også få en trinvis introduktion til ansøgningsprocessen.

Gå til 'Nordplus for begyndere'

Gå til ansøgningsskema

Ansøgningsfrist

Næste ansøgningsrunde til alle aktiviteter i Nordplus Videregående: 1. februar 2027

Kontakt