Inkluderende overgange til uddannelse sker ikke ved et tilfælde – vejledning spiller en nøglerolle

I maj 2026 mødtes 34 praktikere fra 16 lande i København til det afsluttende seminar i initiativet “Enhancing Inclusion Through Guidance”. Bag seminaret stod Euroguidance-centre og Erasmus+-nationalagenturer fra Danmark, Estland, Litauen, Serbien og Østrig. Ét overordnet spørgsmål skulle adresseres: Hvordan kan vejledning aktivt bidrage til højnet inklusion af sårbare unge i overgangen fra grundskole til erhvervsuddannelse? 

Studerende fra vejlederuddannelsen på Professionshøjskolen Absalon delte erfaringer, perspektiver og inspiration fra deres arbejde med vejledning.

Søren Kierkegaard endte med at få en uventet hovedrolle, da fem europæiske lande satte punktum for en tre-årig strategisk indsats for at styrke inklusion i det europæiske vejledningssystem.
 
I maj 2026 mødtes 34 praktikere fra 16 lande i København til det afsluttende seminar i initiativet “Enhancing Inclusion Through Guidance”. Bag seminaret stod Euroguidance-centre og Erasmus+-nationalagenturer fra Danmark, Estland, Litauen, Serbien og Østrig. Ét overordnet spørgsmål skulle adresseres: Hvordan kan vejledning aktivt bidrage til højnet inklusion af sårbare unge i overgangen fra grundskole til erhvervsuddannelse? 

Først mennesket, dernæst problemet

Tonen blev slået an fra første dag af UngeGuiden Roskildes vejlerede Ditte Hejnfelt og Dorte Mikkelsen med ordene: 

“Først mennesket, dernæst problemet.” For ét begreb gik nemlig igen igennem alle tre dage: den holistiske tilgang.
 
Det viste besøget hos UU København, der arbejder med unge mellem 15 og 24 år uden ungdomsuddannelse. Centerchef Peter Schantz formulerede målet enkelt: “Vi hjælper alle uanset deres baggrund, så alle får en mulighed for at gøre det, de ønsker i livet.” Fortællingen om centrets Brandmandskadetprogram gjorde især indtryk på seminarets deltagere: En elev, der isolerede sig og mistrivedes frem til 7. klasse, blomstrede i programmet og er i dag ansat i brigaden til at støtte unge i præcis den situation, han engang stod i.

Også 12-tals-elever kan have brug for hjælp

På FGU Hovedstaden lærte deltagerne, at behovet for støtte ikke er forbeholdt elever med svage standpunktskarakterer. FGU’s direktør Camilla Saebel udtalte: “12-tals-elever kan sagtens deale med andre ting”. Vejledning handler ikke om at sælge den unge en løsning men om at hjælpe den unge til at lytte til sig selv.
 
På NEXT KBH har 45-55 procent af de studerende siden corona haft behov for mentorstøtte, og skolen er gået fra én mentor til 25. Resultaterne har været tydelige. Erfaringerne overraskede mange deltagere, da kun Østrig og Tyskland havde sammenlignelige tilbud hjemme.

Kierkegaard og kunsten at hjælpe

Seminarets keynote, lektor ved Professionshøjskolen Absalon, Kamilla Palsgaard, pegede på en central udfordring: et fokus på at diagnosticere individet frem for at forstå det. Med afsæt i Kierkegaards “hjælpekunst” blev tre positioner beskrevet: Vejlederen kender vejen, den unge udforsker vejen, og ideelt set er både den unge og vejlederen sideordnede, hvor den unge har ”hænderne på rattet,” lød det fra Palsgaard.

Deltagerne forlod København med nye tilgange, men også en bekræftelse af egne ideer: “Man må ikke lade sig låse fast af de samfundsstrukturer, man lever i. Man skal bruge sin profession til at forandre dem,” fortalte én deltager. Og som en anden tysk deltager formulerede det: “Med den rette vejledning, skal din profession nok finde dig".