Med bevillinger fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsens Global Innovation Network programme kan 20 danske forsknings- og innovationsprojekter se frem til at styrke samarbejdet med udenlandske forsknings- og innovationsaktører. Målet er at skabe globale netværk, der nedbryder barrierer og åbner for innovation på tværs af kontinenter.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har tildelt 17,8 millioner støttekroner til netværksprojekter, der skal fremme internationalt samarbejde uden for Europa (EU og EØS). Bevillingerne, der uddeles gennem Global Innovation Network Programme (GINP), understøtter dansk forskning og innovation ved at skabe netværk med partnere i bl.a. USA, Sydkorea, Indien og Australien.
De 20 projekter, som har fået tildelt støtte, har særlig fokus på forskning og innovation inden for grønne løsninger, kunstig intelligens og life science. Det ligger også i tråd med programmets mål, nemlig at fremme globale netværk og samarbejder, der kan udvikle danske miljøer inden for disse politisk prioriterede forsknings- og innovationsområder. 16 af de 20 projekter ledes af danske universiteter.
Titel: Fuldmægtig
E-mail: nicn@ufm.dk
Telefon: +45 7231 8501
Titel: Kommunikations- og presserådgiver
E-mail: mbst@ufm.dk
Telefon: +45 72 31 91 70