Kender du én, der har taget en del af hans/hendes oplæringstid i udlandet? Så fortæl vedkommende, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen netop har udskrevet en konkurrence med præmier på op til 7.000 kroner. Man deltager i konkurrencen ved at indsende sin historie - i essayform eller som film - senest d. 1.oktober 2026 kl. 12.00
OPU står for oplæring i udlandet og er en dansk støtteordning for virksomhedsoplæring i udlandet. Hvert år tager cirka 1.000 elever på deres erhvervsuddannelses hovedforløb et ophold af kortere eller længere varighed i udlandet med økonomisk støtte fra OPU-ordningen. Oplæringsopholdene i udlandet giver dem en masse fede oplevelser og et stort udbytte for elever/lærlinge både fagligt, socialt og personligt.
For at synliggøre, hvad man får ud af et ophold i udlandet, og motivere flere unge på erhvervsuddannelserne til at bruge OPU-ordningen undervejs i deres uddannelse, udskriver Uddannelses- og Forskningsstyrelsen hvert år en konkurrence. Unge, der er eller har været i udlandet med OPU-ordningen, kan deltage ved at optage og klippe en kort film eller ved at skrive en historie om deres faglige og personlige oplevelser samt udbyttet af opholdet i udlandet.
Se sidste års vindervideo indsendt af anlægsgartnerlærling Christian Frengler
Alle elever, der er eller har været på oplæringsophold i udlandet med støtte fra OPU-ordningen.
Der uddeles i alt seks-ni præmier:
To-tre præmier på hver 7.000 kr.
To-tre præmier på hver 5.000 kr.
To-tre præmier på hver 3.000 kr.
Filmen eller historien skal fortælle noget om:
Historien må maksimalt fylde 3 x A4-sider (6.000 tegn inkl. mellemrum). Der er imidlertid ingen krav til formen: Det kan være dagbogsform, artikelform, et essay eller andet. Husk at vedhæfte fotos (i separate filer) fra dagligdagen på praktikstedet, når du uploader din skriftlige historie.
Filmen må maksimalt vare 3 minutter. Hvis du ud over 'speak' lægger musik på filmen, skal du selv sørge for, at musikken ikke er omfattet af regler om ophavsret, dvs. musikken skal være 'Royalty Free'.
Juryen, der bedømmer de indkomne historier og film, består af repræsentanter fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (UFS), Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG)
Juryen lægger vægt på elevens evne til at reflektere over sit fag, sig selv og sin læring i udlandet.
Historier, fotos og film uploades til Uddannelses- og Forskningsstyrelsens filkasse.
Upload din historie, fotos eller film
Når du har uploadet din historie og tilhørende fotos eller din film, beder vi dig sende følgende oplysninger om dig selv pr. mail til opu@ufm.dk
Frist for indsendelse er torsdag den 1. oktober 2026 kl. 12:00
Når du indsender dit bidrag, giver du samtidig Uddannelses- og Forskningsstyrelsen lov til at bruge din tekst eller din film i sammenhænge, der promoverer OPU-ordningen.
Vinderne får besked i uge 43.
Alle vindere fejres og vil modtage præmier på årets Erasmus+-konference i København d. 19.november.
Område: Lars Møller Bentsen og Lise Frank
E-mail: opu@ufm.dk