ATP overtager administrationen af uddannelsesstøtte den 1. oktober 2026

Folketinget har den 3. september vedtaget, at administration og udbetaling af statens uddannelsesstøtte (SU) den 1. oktober 2026 bliver overdraget fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til ATP, som allerede i dag administrerer størstedelen af de ydelser, der udbetales fra det offentlige.

Samtidig overdrages udbetalingen af befordringsrabat og statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til ATP. 

Vedtagelsen af lovforslaget medfører desuden, at vejledningsopgaven vedr. SU, befordringsrabat og SVU, der i dag ligger decentralt på uddannelsesinstitutionerne, rykker til ATP den 1. maj 2027.* 

Det nu vedtagne lovforslag var en genfremsættelse af et tidligere lovforslag, der blev fremsat i folketingsåret 2025-26, men som bortfaldt i forbindelse med folketingsvalget i marts 2026.

* Nyheden er opdateret, så det nu fremgår, hvornår vejledningsopgaven overgår til ATP. 
Opd. d. 10.09.26

  • Kontakt

  • Pressekontakt

    Uddannelses- og Forskningsstyrelsens pressetelefon: 7231 9000

    E-mail: POK-Presse@ufm.dk