Få svar på oftest stillede spørgsmål om Open Access og forklaringer på en række begreber nedenfor. Tryk på + yderst til højre for spørgsmålet og svaret kommer frem.
I Berlin Declaration on Open Access to Knowledge in the Sciences and Humanities af 22. oktober 2003 formuleredes de centrale definitioner af Open Access. Deklarationen er underskrevet af over 350 forskningsinstitutioner m.v., herunder Harvard University, UCLA, Smithsonian Institution, Copenhagen Business School, Roskilde Universitet og Danmarks Frie Forskningsfond.
Om Berlin Deklarationen på Max-Planck-Gesellschaft’s hjemmeside
Parallelt med udgivelsen i et videnskabeligt tidsskrift, gøres det endelige, fagfællebedømte manuskript tilgængeligt som Open Access i et digitalt, åbent arkiv.
I nogle tilfælde gøres dette øjeblikkeligt, i andre har forlaget fastsat en såkaldt 'embargoperiode', der skal udløbe, før artiklen må gøres frit tilgængelig. En sådan embargoperiode kan forsinke Open Access i flere måneder.
Her publiceres i tidsskrifter, der er fuldt dedikeret til Open Access, hvorved artiklerne bliver frit tilgængelige på nettet som en del af publiceringen. Nogle gylden OA-tidsskrifter opkræver en publiceringsafgift (Article Processing Charge, APC) af den indsendende forfatter (corresponding author), en omkostning som skal dækkes af forfatterne selv, deres institutioner eller bevillingsgivere.
Andre gyldne OA-tidsskrifter opkræver ikke APC, og publicering er således omkostningsfri for forfatterne, mens forlagets udgifter dækkes af aftaler med fonde og nationale licenskonsortier mv.
Denne form for gylden Open Access betegnes også som Diamant Open Access.
Her publiceres i tidsskrifter, der kræver, at læseren er dækket af abonnement/licens, og som samtidig tilbyder den enkelte forsker at få sin artikel gjort Open Access mod at betale en særlig APC. På den måde betaler forskningsinstitutionerne både for abonnement/licens og for publicering af de enkelte artikler. Derfor kaldes dette for ‘double-dipping', og derfor tæller hybrid Open Access ikke med i den danske Open Access Indikator.
Open Access vil kunne effektivisere det offentliges investeringer i forskning og udvikling til gavn for forskere, forskningsmiljøer og private virksomheders muligheder for at øge deres innovation og bidrag til den samfundsøkonomiske vækst ved at sikre en bredere anvendelse af forskningens resultater.
Open Access vil således:
Ja.
En artikel der er blevet godkendt til udgivelse, dvs. efter peer-review og forfatterens indføjelse af rettelser og tilføjelser. Denne udgave af artiklen kaldes ligeledes ’accepted version’, ’accepted draft’ o.l. Post-print er altså indholdsmæssigt lig den færdige publikation, men vil givetvis afvige fra denne i typografi og layout.
En artikel som endnu ikke er godkendt til udgivelse eller har gennemgået peer-review. Preprint er således versionen inden peer review-processen, der for forskerne er det vigtigste input til rettelser og tilføjelser. Pre-print kaldes også for ’submitted version’, ’pre-refereed draft’ o.l.
I relation til Open Access er et repositorium en database, der sikrer en permanent fri elektronisk adgang til forskningspublikationer og tilhørende materiale.
I Danmark har alle universiteter umiddelbart et repositorium. Derudover kan man kan søge Directory of Open Access Repositories (OpenDOAR) for emnespecifikke eller institutionelle repositorier.
Via Directory of Open Access Journals (DOAJ) kan man søge på Open Access-tidsskrifter.
Directory of Open Access Journals (DOAJ)
Titel: Chefkonsulent
E-mail: hki@ufm.dk
Telefon: +45 72 31 82 46
