ESA udbud og programmer med dansk deltagelse

ESA Science program er en del af det obligatoriske program, som alle ESA’s medlemsstater deltager i. I programmet opbygges missioner, der anvendes til at forske i de fysiske processer i universet, herunder solsystemets udvikling, Mælkevejens opbygning og dynamik, exoplaneter, sorte huller og kosmologi.

Når en ny mission bygges, kan europæiske virksomheder byde ind på leverancer til rumfartøjet, mens instrumenterne bygges og betales af instrumentkonsortier, der består af forskningsinstitutter fra de deltagende lande.  

Science programmet på ESA's hjemmeside (esa.int)

Science programmet - for forskere (esa.int)

Jordobservation omfatter forskellige ESA programmer, hvoraf de fleste har som overordnet formål at bidrage til forskning i klimaets udvikling og effekterne heraf på jordens fysiske, kemiske og biologiske processer. 

Jordobservation på ESA's hjemmeside (esa.int)

Danmark deltager i disse jordobservationsprogrammer:

Future-EO

Future-EO er et rammeprogram, bygget op omkring udviklingen af videnskabelige missioner og om udviklingen af metoder til anvendelse af data fra disse. Danske forskere og industri kan byde ind på de forskellige elementer i rammeprogrammet og har således mulighed for at deltage både i leverancer til nye satellitter og i udnyttelsen af missionernes data.

Future-EO på ESA's hjemmeside (esa.int)

Copernicus Space Component (CSC)

CSC programmet udgør ESA’s bidrag til EU Kommissionens jordobservationsprogram Copernicus. I CSC programmet udvikles de forskellige typer Sentinel satellitter og jordsegmentet, som leverer de enorme mængder data til Copernicus programmet. Danske forskere og industri deltager i leverancer til Sentinel satellitterne.

Copernicus Space Component på ESA's hjemmeside (esa.int)

Earth Watch - Digital Twin Earth (DTE)

Digital Twin Earth (DTE) programmet udgør et element under Earth Watch programmet. DTE programmet udvikles i synergi med EU’s Destination Earth (DestinE) initiativ under DG-CNECT, hvor ESA står for udviklingen af DestinE platformen. 

Digital Twin Earth på ESA's hjemmeside (esa.int)

European Resiliance from Space - Earth Observation (ERS-EO)

ERS-EO er et ny strategisk ESA program, der er er tæt koordineret med EU kommissionens kommende "Earth Observation Governmental Service" (EOGS) initiativ. EOGS er et dual-use myndighedsorienteret initiativ der har til formål at øge europæisk autonomi indenfor sikkerheds- og beredskabsområderne.

ESA's generaldirektør om ERS-EO (esa.int)

Den internationale rumstation (ISS) er testlaboratorium for rejser til Månen og Mars. Bemandet rumfart og rejser længere ud i solsystemet er derfor nært forbundet i ESA's programmer. ISS er etableret i et samarbejde mellem USA, Canada, Europa, Rusland og Japan.

Danmark deltager i dag i rammeprogrammet Terrae Novae. Programmet finansierer alt fra drift, udstyr, forsøg, astronauter på ISS, de næste bemandede missioner til månen såvel som ExoMars missionerne til Mars og forberedelsen af fremtidige rejser til Månen og andre steder i solsystemet. Danmark har deltaget i forskning og teknologiudvikling for bemandet og ubemandet rumfart i over 20 år primært på områder som humanfysiologi, klimaforskning og teknologiudvikling.

Terrae Nova på ESA's hjemmeside (esa.int)

Konnektivitet og sikker kommunikation baseret på infrastruktur i rummet har stadig større betydning for samfundet.

Connectivity and Secure Communications på ESA's hjemmeside (esa.int)

Danmark deltager i to programmer, der understøtter teknologiudvikling og brug af data til telekommunikation:

Advanced Research in Telecommunications Systems (ARTES)

ARTES understøtter innovative satellitteknologier og samtidig fremmer en konkurrencedygtig europæisk rumindustri med fokus på at skabe praktiske løsninger, der gavner samfundet. Tjenester baseret på data fra rummet gavner samfundet dagligt og på globalt og lokalt plan, såsom forbedring af uddannelse i landdistrikter, bistand til eftersøgning og redning, telemedicin, monitorering af miljø og naturressourcer.

ARTES på ESA's hjemmeside (esa.int)

Sikker kommunikation med relation til EU's program IRIS²

ESA's program skal understøtte teknologiudvikling til EU's IRIS² program (Infrastructure for Resilience, Interconnectivity and Security by Satellite), der har til formål at etablere sikker europæisk autonom konnektivitet i geografiske områder af strategisk interesse, såsom Arktis og Østersøen. Systemet skal være innovativt og på sigt kunne integreres med EU’s kvantekommunikationsnetværk, EuroQCI, samt bidrage til miljø- og rumfartsbæredygtighed.

ESA program relateret til IRIS²  på ESA's hjemmeside (esa.int)

ESA's ACCESS program skal accellerere kommercialisering og konkurrenceevne i europæisk industri, som arbejder både inden for og uden for rumområdet. Formålet er at sikre, at europæiske virksomheder drager fordel af den vækst, innovation og dynamik, som kommercialisering af ​​rummet medfører. ACCESS tilbyder støtte til nationale business inkubatorer og virksomheder og af alle typer og størrelser, lige fra nystartede virksomheder til etablerede aktører, på tværs af sektorer.

ACCESS på ESA's hjemmeside (esa.int)

Sikkerhed i rummet varetages gennem Space Safety programmet for forhold i rummet, som udgør en risiko for satellitter mm i rummet og for infrastruktur på jorden. Formålet er at forbedre overvågningen og mindske effekten af eller helt afværge farlige situationer. Programmet består af tre elementer:

• Rumvejr – som er variable fysiske forhold, der gør sig gældende uden for jordens atmosfære. Her er solen den afgørende faktor, da den konstant slynger en stor mængde partikler ud i rummet omkring sig, hvilke kan påvirke driften af satellitter og elektrisk udstyr og systemer på jorden.
• Nærjordsobjekter – som er asteroider og kometer, hvis baner kommer tæt på jordens. Et nedslag på jorden kan have katastrofale konsekvenser afhængig af størrelsen på objektet.
• Rumaffald - Der estimeres at være omkring 1 mio.  stykker rumaffald, som er større end 1 cm og dermed store nok til at forårsage betydelig skader på satellitter. Samtidig stiger antallet af satellitter kraftigt, hvilket øger risikoen for sammenstød og dermed generering af yderligere rumaffald. 

Space Safety programmet på ESA’s hjemmeside (esa.int)

ESA har både frivillige og obligatoriske teknologiudviklingsprogrammer. 

General Support Technology Programme (GSTP)

Det frivillige General Support Technology Programme (GSTP) har til formål at fremme udviklingen af upstream teknologier, så de bliver til produkter, der kan bruges i et bredt spektrum af satellitter og missioner. 

GSTP på ESA's hjemmeside (esa.int)

PRODEX - PROgramme de Développement d'EXpériences scientifiques

Programmet er frivilligt og giver mulighed for, at danske forskere kan søge om støtte til instrumentudvikling i forbindelse med deltagelse i videnskabelige missioner inden for alle ESA's discipliner. 

PRODEX på ESA's hjemmeside (esa.int)

Technology Development Element Programme - TDE

Programmet er obligatorisk og støtter grundlæggende teknologiudvikling til ESA's kommende missioner inden for alle ESA’s discipliner.

TDE på ESA's hjemmeside (esa.int)

Core Technology Programme - CTP 

Programmet er obligatorisk og er målrettet forberedelse af ESA’s fremtidige videnskabelige missioner og skal dermed sikre at kritiske teknologier er klar, når der er behov for dem.

CTP på ESA's hjemmeside (esa.int)

Danmark deltager i følgende programmer:

ESA's frivillige Boost! program støtter udviklingen af nye europæiske, kommercielle rumtransporttjenester og omfatter både raketudvikling, rumhavne, testfaciliteter og andet der muliggør transport til og fra rummet. Gennem Boost! ydes der både støtte direkte til kommercielle aktører der udvikler rumtransporttjenester og til medlemsstaternes regulering af disse. 

Boost! programmet på ESA's hjemmeside

Derudover er det obligatorisk for ESA’s medlemslande at bidrage til den europæiske opsendelsesbase ”Centre Spatial Guyanais” (CSG), hvorfra Ariane og Vegaraketterne opsendes. Basen ligger i Kourou, Fransk Guyana og ejes af ESA og den franske stat i fællesskab.

CSG på ESA's hjemmeside

ESA har derudover flere programmer for løfteraketterne VEGA og ARIANE, som Danmark ikke deltager i