Styring af engelsksprogede uddannelser

Forskellige politiske aftaler har fastsat rammer for tilgangen på engelsksprogede uddannelser.

Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser

 I 2021 blev det besluttet at nedbringe SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere ved at reducere tilgangen til engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. En række uddannelser blev dog undtaget lukning på den betingelse, at tilgangen til uddannelserne holdes i ro.

Fra 2027 har erhvervsakademierne og professionshøjskolerne fået tildelt 800 nye engelsksprogede pladser. Rammerne for de nye pladser er beskrevet her:

Aftale om oprettelsen af 800 nye engelsksprogede uddannelsespladser

Universitetsuddannelser

 I 2023 blev det besluttet, at universiteterne kan oprette 1.100 studiepladser på engelsksprogede kandidatuddannelser ekstra årligt sammenlignet med 2022-niveauet. Det forudsættes samtidig, at tilgangen af internationale studerende på engelsksprogede bacheloruddannelser holdes i ro. Den aktuelle fordeling af engelsksprogede pladser på universitetsuddannelser findes her:

Aktuel fordeling af engelsksprogede pladser på universitetsuddannelser, 2025 (pdf)

Forvaltning og opfølgning

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til styring af engelsksprogede uddannelser, der findes her:

 Vejledning til styring af engelsksprogede uddannelser (pdf)

For yderligere oplysninger:

Spørgsmål til styring af engelsksprogede uddannelser kan rettes til dimensionering@ufm.dk

Kontakt