Registrering af erhvervskandidatuddannelser baseret på godkendte heltidskandidatuddannelser

Læs her om registrering af erhvervskandidatuddannelser på grundlag af en allerede godkendt heltidskandidatuddannelse.

Universiteterne kan fremadrettet udbyde en erhvervskandidatuddannelse, der udbydes på grundlag af en allerede godkendt kandidatuddannelse på heltid (75 ECTS-point eller 120 ECTS-point), uden krav om prækvalifikation eller godkendelse af ministeren (Jf.  lovbemærkningerne til lov nr. 754 af 20. juni 2025).

Ansøgningsfristerne for den administrative procedure for registrering af 
erhvervskandidatuddannelser (baseret på allerede godkendte heltidskandidatuddannelser) følger de to årlige frister for ansøgning om prækvalifikation, dvs. 1. februar og 15. september.

Universiteterne vil i den forbindelse skulle indsende oplysninger til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen mhp. registrering i ministeriets uddannelsesregister mv.  

Registrering af erhvervskandidater 

Universiteterne skal digitalt ansøge om en registrering af en erhvervskandidatuddannelse. Forud for den digitale indsendelse kan universitetet anvende ansøgningsskabelon neden for som arbejdsdokument. 

  • Ansøg digitalt om registrering af en erhvervskandidat her (Link aktiveres ca. en måned før ansøgningsfrist)

 

 

Erhvervskandidater som kombinationsuddannelse (1+2)

Erhvervskandidaten som kombinationsuddannelse, hvor SU indgår på dele af uddannelsen, er ikke omfattet af muligheden for registrering, men skal i stedet ansøges ved en særlig godkendelsesprocedure, da erhvervskandidatuddannelser som kombinationsuddannelser kræver ministerens godkendelse (Jf. akkrediteringsloven). 

Kontaktperson