Kobling af Læringsbarometer til bevillinger

Læringsbarometer har betydning for op til fem procent af uddannelsesinstitutionernes grundtilskud. Det svarer til 1,25 procent af deres samlede uddannelsesbevillinger.

Der lægges vægt på fire hensyn i koblingen mellem måling og bevillinger:

  • At tilskynde institutionerne til løbende og vedholdende kvalitetsudvikling
  • At mange aspekter har betydning for de studerendes læring
  • At der er plads til forskelle mellem institutionerne
  • At der er plads til nytænkning 

Konkret afhænger koblingen mellem Læringsbarometeret og de fem procent af grundtilskuddet af tre elementer:

  1. Institutionernes individuelle udvikling
  2. Institutionernes niveau i udgangsmålingen
  3. Fokuseret dialog med institutioner, som ikke står til at få videreført hele grundtilskuddet

Det er især den enkelte institutions individuelle udvikling fra udgangsmålingen (2021) og frem mod den seneste måling (2025), som kan få betydning for deres bevillinger.

I nedenstående dokumenter kan du læse nærmere om koblingen og de bagvedliggende analyser