Uddannelses- og Forskningsstyrelsen udmønter midler til udvikling af rumteknologi gennem ESA’s General Support Technology Program (GSTP). Der er afsat op til 3,4 millioner Euro til ESA initierede projekter til udvikling af satellitter, satellitteknologi og anden rumrelateret teknologi i perioden 2026-2028.
Danske virksomheder og forskningsinstitutioner kan nu indsende interessetilkendegivelser til aktiviteter, som omhandler udvikling af satellitter, satellitteknologi og anden rumrelateret teknologi bl.a. med fokus på cybersikkerhed, kunstig intelligens, kvanteteknologi, innovativ fremdrift og bæredygtighed. Det er typisk aktiviteter, der er strategisk vigtige for ESA og derfor ikke kræver medfinansiering fra ansøger.
Sendes flere interessetilkendegivelser, skal de prioriteres. Hvis der allerede er indsendt interessetilkendegivelser til ESA, er det ikke nødvendigt at gøre det igen.
Du finder alle relevante oplysninger her:
Ansøgningsvejledning
ESA Kompendie kampagne fra december 2025 (OSIP kampagne)
(Cyber)Security Products for Space Systems Protection 2026-2028 kampagnen
GSTP Element 1 2026-2028 kompendium (ESA-star)
(Cyber)Security Products for Space Systems Protection 2026-2028 kompendium (ESA-star)
Titel: Fuldmægtig
E-mail: asban@ufm.dk
Telefon: +45 72 31 79 70