Uddannelses- og Forskningsstyrelsen indkalder på vegne af uddannelses- og forskningsministeren kandidatforslag på op til fire nye medlemmer af bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond - fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation.
Danmarks Innovationsfond er en statslig fond, som ledes af en selvstændig bestyrelse. Fonden udgør sammen med Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Grundforskningsfond de tre centrale statslige forskningsfonde i Danmark. Fonden er reguleret i lov om Danmarks Innovationsfond.
Danmarks Innovationsfond har til formål at give tilskud til forskning, videnbaseret innovation og iværksætteri, der fører til styrkelse af forskningsområder og udvikling af teknologi og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Fonden skal særligt understøtte løsninger på politisk prioriterede samfundsudfordringer, der fastlægges i de årlige bevillingslove, herunder grøn omstilling af samfundet og erhvervslivet. Fonden skal arbejde for at øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder.
Danmarks Innovationsfonds bestyrelse består af én formand og otte medlemmer. Formand og medlemmer udpeges af uddannelses- og forskningsministeren i deres personlige egenskab efter åbent opslag. Et flertal af bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, skal have erfaringer fra det private erhvervsliv. Samtidig skal et flertal af medlemmerne være enten anerkendte forskere eller forsknings-kyndige, som udøver forskningsaktivitet.
Danmarks Innovationsfonds bestyrelse skal samlet repræsentere erfaring med:
I forhold til bestyrelsens overordnede sammensætning ønskes der med den aktuelle udpegning særligt kandidatforslag med erfaring indenfor life science eller kritisk teknologi samt kandidater med international erfaring.
Yderligere information om Danmarks Innovationsfond, herunder den nuværende bestyrelses sammensætning, kan findes på Innovationsfondens hjemmeside.
Det bemærkes, at enhver person eller organisation mv. kan indsende kandidatfor-slag til bestyrelsen. Der opfordres til at foreslå kandidater af begge køn.
Bestyrelsesmedlemmer i Danmarks Innovationsfond kan ikke samtidig sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, stående udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovationsfond.
Nye medlemmer til bestyrelsen beskikkes i op til tre år med mulighed for genudpegning. Det konkrete opslag vedrører op til fire nye medlemmer af bestyrelsen for en udpegningsperiode, der forventes at begynde pr. 1 juli 2026.
Ved indsendelse af kandidatforslag til bestyrelsen bedes følgende vedlægges:
Det forudsættes, at kandidater er adspurgte og indstillet på at påtage sig hvervet.
Forslag sendes til: medlemsforslag_danmarks_innovationsfond@ufm.dk senest torsdag den 12. marts 2026.
De indkomne forslag bliver behandlet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, og indstilling med udvalgte kandidater vil blive forelagt uddannelses- og forskningsministeren som led i udpegningen af nye bestyrelsesmedlemmer. De nye medlemmer vil modtage besked fra ministeriet inden forventet offentliggørelse i maj måned.
Yderligere information om de aktuelle udpegninger kan fås ved henvendelse til specialkonsulent Uffe Hoeg Andersen, ufh@ufm.dk, 72 31 83 52.
Læs mere om hhv. Uddannelses- og Forskningsministeriets og Uddannelses- og Forskningsstyrelsens behandling af personoplysninger ifm. indsendelse af kandidatforslag.
Titel: Specialkonsulent
E-mail: ufh@ufm.dk
Telefon: +45 72 31 83 52