European Innovative Teaching Award (EITA) er en europæisk hæderspris, der gives til dagtilbud, grundskoler, ungdoms- og voksenuddannelser, som har gennemført fremragende projekter støttet af Erasmus+ og med et med et stærkt fokus på innovation i undervisningen.

Prisen blev lanceret af Europa-Kommissionen i 2021 og har til formål at:
EITA-prisen uddeles årligt i alle 33 deltagende lande i Erasmus+ og anerkender de mest innovative og inspirerende projekter, der bidrager til udviklingen af kvalitetsundervisning på tværs af Europa.
Temaet for EITA 2026 er 'Skills for life'.
De projekter, der nomineres til prisen, skal på forskellig vis have arbejdet målrettet med at styrke elevers/kursisters grundlæggende færdigheder inden for læsning, matematik, naturfag, digitale kompetencer og medborgerskab.
Som nationalt agentur for Erasmus+ har Uddannelses- og Forskningsstyrelsen mulighed for årligt at nominere op til fire danske projekter – ét i hver af følgende sektorer:
Projekterne, der kan komme i betragtning, omfatter både Key Action 1-projekter (Mobility projects) og Key Action 2-projekter (Small-Scale Partnerships and Cooperation Partnerships). Europa-Kommissionen har ladet det være op til det enkelte nationale agentur for Erasmus+ at beslutte, hvordan udvælgelsesprocessen skal foregår.
I Danmark fejres de danske vindere med en prisoverrækkelse, hvor deres innovative bidrag til uddannelse bliver anerkendt på nationalt plan.
For at holde dig opdateret og sikre dig, at du ikke går glip af vigtige EITA-begivenheder eller informationer om internationalt uddannelsessamarbejde, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet Udsyn og følge med via LinkedIn-siden Internationale Uddannelsesprogrammer.
Titel: Fuldmægtig
E-mail: rrk@ufm.dk
Telefon: +45 72 31 88 74