At have et hjem handler ikke kun om, at unge mennesker kan leve uafhængigt af deres forældre. Det er også en vigtig forudsætning for, at de kan trives i andre dele af livet.
Alligevel står mange unge europæere over for store udfordringer på boligmarkedet. Høje boligpriser og huslejer, et utilstrækkeligt udbud af kvalitetsboliger, mangel på almene boliger samt mere begrænsede økonomiske midler sammenlignet med tidligere generationer tvinger mange unge ud i dyre, trange, usikre og uegnede boligforhold. I ekstreme tilfælde risikerer unge at blive hjemløse.
For at imødegå den alvorlige udfordring blev den første europæiske plan for almennyttige boliger lanceret i december 2025. Planen har til formål at præsentere konkrete tiltag, der kan bidrage til at tackle de strukturelle årsager bag boligkrisen.
Et af planens centrale tiltag er rettet mod unge, som er en af de grupper, der er mest sårbare over for konsekvenserne af boligkrisen.
Youth Wiki-rapporten “Youth access to affordable and quality housing” giver et overblik over de politiske tiltag, der skal fremme unges adgang til boliger af rimelig pris og høj kvalitet i 34 europæiske lande.
Rapporten viser blandt andet, at 38 % af de 20-29-årige i Danmark er økonomisk overbebyrdede af boligudgifter. Dette er markant højere end landsgennemsnittet, som ligger på omkring 16-17 %, og også væsentligt højere end gennemsnittet for unge i EU, hvor omkring 10 % oplever at være økonomisk overbebyrdede af deres boligudgifter.
Rapporten er baseret på data fra Youth Wiki-netværket af nationale korrespondenter og illustrerer de vigtigste former for boligstøtte, som de europæiske lande har indført.
Gennem sine konklusioner bidrager rapporten til at bane vejen fremad ved at identificere flere forslag til at fremme boligpolitik for unge i Europa.
Læs hele rapporten her: Youth access to affordable and quality housing
Titel: Specialkonsulent
E-mail: sank@ufm.dk
Telefon: +45 72 31 81 28
Titel: Fuldmægtig
E-mail: mhb@ufm.dk
Telefon: 72318901