Denne side er for erhvervsskoler, der udsender elever eller lærlinge uden dansk læreplads til oplæring i udlandet.
Nye regler fra 1. juli 2026
Den 1. juli 2026 er nye regler trådt i kraft for tilskud fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) til oplæring i udlandet. Reglerne på denne side gælder for oplæringsophold efter de nye regler fra 1. juli 2026.
Er elevens/lærlingens ophold godkendt før 1. juli 2026, gælder de tidligere regler.
Læs om de regler, der gælder, hvis elevens/lærlingens ophold er godkendt før 1. juli 2026
Når en elev/lærling ikke har en dansk læreplads, kan skolen udsende eleven/lærlingen til oplæring i udlandet som alternativ til skoleoplæring.
Som skole skal I:
Eleven eller lærlingen kan først søge om tilskud til ophold, når skolen har oprettet aftalen.
Frister:
Sådan opretter skolen aftalen
Skolen opretter aftalen om oplæring i udlandet på virk.dk.
Hav oplysninger om eleven eller lærlingen, arbejdsgiveren i udlandet, oplæringsperioden og ansættelseskontrakten klar, når I opretter aftalen.
Når skolen har oprettet aftalen om oplæring, skal eleven/lærlingen selv søge om tilskud til sit ophold via borger.dk.
På borger.dk kan eleven eller lærlingen læse om regler, tilskud, krav og frister for oplæring i udlandet.
Vejledning på borger.dk: Tilskud til oplæring i udlandet uden dansk læreplads
Frister:
Elever/lærlinge uden dansk læreplads kan søge om tre typer tilskud:
Oplæringen i udlandet skal opfylde en række krav, før eleven/lærlingen kan få tilskud fra AUB:
Eleven/lærlingen kan få tilskud til ophold i den periode, der er dækket af aftalen om oplæring.
Det betyder, at eleven/lærlingen ikke kan få tilskud for ekstra dage, hvis vedkommende:
Tilskuddets størrelse afhænger af:
Eleven/lærlingen kan få dækket sine rejseudgifter, hvis vedkommende skal til jobsamtale eller prøveoplæring hos en arbejdsgiver i udlandet. Det kaldes "rejsehjælp til samtale".
Rejsen skal opfylde følgende krav:
For at få udbetalt tilskud til sit ophold skal eleven/lærlingen hver måned under sit ophold bekræfte via borger.dk, at oplæringen fortsat er i gang. Det kan eleven/lærlingen gøre fra den 20. i hver måned.
Tilskuddet bliver udbetalt bagud hver måned. Det betyder, at eleven/lærlingen omkring 1. april vil få penge for sin oplæring i marts, hvis han/hun har svaret i selvbetjeningen inden den 1. april.
Hvis eleven/lærlingen bekræfter oplæringen efter månedens afslutning, bliver tilskuddet normalt udbetalt efter 2 - 4 hverdage. Eleven/lærlingen mister altså ikke sine penge, hvis bekræftelsen ikke er givet inden den 1. i måneden.
Eleven/lærlingen kan også bekræfte flere måneder ad gangen. For eksempel kan eleven/lærlingen i september bekræfte, at han/hun har været i oplæring i både august og september.
Eleven/lærlingen kan søge om løn for skoledage, hvis vedkommende skal på skole i Danmark som en del af sin uddannelse under oplæringen i udlandet.
For at få løn for skoledage skal eleven/lærlingen opfylde tre krav:
Løn for skoledage bliver beregnet ud fra, hvor mange dage eleven/lærlingen er på skoleophold.
Eleven/lærlingen kan få et beløb, der svarer til den danske overenskomstmæssige elevløn inden for sit fag.
Får eleven løn fra sin udenlandske arbejdsgiver, trækkes det beløb fra. Det betyder, at eleven/lærlingen samlet set aldrig kan få mere end den danske elevløn.
Eleven/lærlingen skal betale skat af det løn for skoledage. Derfor er det en god ide at anbefale elever/lærlinge uden dansk læreplads at tjekke, om deres skattekort er aktivt. Det gør de på www.skat.dk/borger/unge-og-studerende.
Hvis oplæringen i udlandet skal forlænges, skal skolen forlænge aftalen om oplæring på virk.dk.
Bagefter kan eleven/lærlingen via selvbetjeningen på borger.dk uploade sin nye ansættelseskontrakt og søge om tilskud til ophold for den nye periode.
Hvis eleven/lærlingen stopper med at være i oplæring før tid, kan vedkommende ikke længere få tilskud til sit ophold.
Eleven/lærlingen skal hurtigst muligt give besked via selvbetjeningen på borger.dk, hvis oplæringen afbrydes. På den måde undgår eleven/lærlingen at skulle betale tilskud tilbage til AUB.
Læs mere om lovgivningen for tilskud ved oplæring i udlandet:
Område: Lars Møller Bentsen og Lise Frank
E-mail: opu@ufm.dk