Uddannelses- og Forskningsstyrelsen inviterer til onlinemøde om Erasmus Mundus aktionerne. Mødet henvender sig til medarbejdere, der arbejder med eller har interesse for Erasmus Mundus Joint Masters og Erasmus Mundus Design Measures.
15. september 2026 fra 10.00 til 12.00
Online via Zoom
Mødet indledes med en fælles velkomst og introduktion. Herefter vil der være mulighed for drøftelse af konkrete spørgsmål og erfaringer i grupper med fokus på forskellige faser af Erasmus Mundus-arbejdet. Drøftelserne kan blandt andet omhandle forberedelse af ansøgninger, erfaringer fra ansøgningsprocessen samt opstart og implementering efter bevilling. Formålet med mødet er at understøtte erfaringsudveksling og faglig sparring mellem institutioner, både i forhold til forberedelse af ansøgninger og implementering af bevillinger.
Alle tilmeldte modtager senest på dagen for mødet et link til deltagelse. Mødet foregår på dansk via Zoom og afholdes af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Mødet bliver ikke optaget. Frist for tilmelding er d. 13. september 2026.
Titel: Specialkonsulent
E-mail: jona@ufm.dk
Telefon: +45 72 31 84 44