Aktører i Rigsfællesskabet med interesse og kompetencer inden for kommercielle rumbaserede løsninger i Arktis kan nu søge om støtte til projekter. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har afsat 400.000 euro (ca. 3 mio. DKK) til mindst to projekter under den europæiske rumorganisation, ESA’s ”Arctic Region” indkaldelse. Indkaldelsen indledes med en online workshop den 3. juni 2026.
ESA indkalder forslag til projekter, der kan bidrage til at udvikle løsninger baseret på rumdata til aktuelle og forventede udfordringer i Arktis. Rumdata fra jordobservation, satellitkommunikation og navigation kan understøtte løsninger inden for områder såsom identifikation af ”dark ships”, kortlægning af havis, monitorering af fiskeri, sikker kommunikation i nødsituationer mm.
Indkaldelsen sker via ESA’s Business Applications and Space Solutions (BASS) programelement under temaet Arctic Region, hvor ESA indkalder forslag til projekter under tre hovedområder med tre forskellige deadlines i løbet af 2026.
Dette opslag er primært målrettet virksomheder i Rigsfællesskabet, men forskningsinstitutioner og myndigheder kan også deltage i projekter i samarbejde med virksomheder. Indkaldelsen af forslag sker i overensstemmelse med de sædvanlige regler for indsendelse forslag under BASS programelementet.
ESA afholder online workshop om Arctic Region indkaldelsen den 3. juni 2026. Interesserede ansøgere opfordres til at deltage.
Alle detaljer om indkaldelsen og workshoppen kan findes her:
The Arctic Region: Environmental and Economic Resilience
Interesserede danske ansøgere kan evt. søge rådgivning her:
ESA BIC Denmark / Technology Broker
I – Environmental Protection & Climate Resilience
Maritime Security
Critical Infrastructure Protection
II - Safety, Navigation, and Operations
Ice Charting, Collision Avoidance and Navigation
Search and Rescue
III - Security & Critical Infrastructure Protection
Aquaculture and Fishery Resilience
Environmental Protection
ESA om BASS - Business Applications and Space Solutions (esa.int)
Titel: Chefkonsulent
Område: RUM
E-mail: ct@ufm.dk
Telefon: +45 72 31 82 84