Sådan bruges vurderinger af udenlandske uddannelser i vejledningen om uddannelsesmuligheder og optagelse.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har udgivet en pjece "Vejledning af uddannelsessøgende med udenlandske eksaminer”. Pjecen henvender sig til vejledere ved uddannelsessteder og vejledningstjenester. Den skal gøre det lettere at bistå borgere, der gerne vil vide, hvordan de kan bruge deres medbragte eksaminer til at tage en uddannelse i Danmark. Som vejleder kan man finde nyttige oplysninger om optagelse på forskellige typer uddannelse og om, hvordan Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vurderinger og øvrige tilbud kan indgå i arbejdet.
”I foråret, når ansøgningerne kommer ind, er Eksamenshåndbogen den hjemmeside, vi bruger allermest – flere gange dagligt.”
- Anette Kjær Hansen, GIF, Hvidovre Gymnasium og HF
Styrelsen tilbyder vurderinger af udenlandske uddannelser samt anden information og rådgivning gennem hotline og hjemmeside. Vi vil gerne sikre os, at vejlederne er opmærksomme på vores tilbud, så de kan blive brugt i vejledningsarbejdet, når det er relevant. Derfor har vi i pjecen samlet oplysninger om, hvordan styrelsens vurderinger m.v. kan indgå i forbindelse med optag på forskellige typer uddannelse.
Flere oplysninger kan findes via:
Uddannelsessteder og vejledningstjenester kan bestille pjecen gratis ved at skrive til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på vur@ufm.dk