Læs mere om, hvordan du søger ind på en erhvervskandidatuddannelse.
For at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse, skal du have gennemført en relevant bacheloruddannelse eller en anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, f.eks. en professionsbacheloruddannelse. Derudover er det et krav, at du er i job i en virksomhed på baggrund af din bacheloruddannelse eller er iværksætter under de dele af uddannelsen, der er tilrettelagt som erhvervskandidatuddannelse.
For at søge om optagelse på en erhvervskandidatuddannelse, skal du kontakte den uddannelsesinstitution, der udbyder uddannelsen. Du kan også søge oplysninger på UddannelsesGuiden (ug.dk).