Danmarks Grundforskningsfond er en uafhængig fond, som har til formål at styrke Danmarks forskningsmæssige udviklingsevne ved finansiering af enestående forskning inden for alle fagområder på internationalt niveau.
Fonden løfter primært sit formål gennem åbne opslag til oprettelse af Grundforskningscentre (Centers of Excellence). Centrene etableres med store bevillinger og en varighed på op til ti år fordelt på to bevillingsperioder af henholdsvis seks og fire år.
Fondens andre virkemidler har senest været DNRF Chair, der har haft til formål at tiltrække og rekruttere særligt fremragende forskere fra udlandet, og Pionercentre, der udfører grundforskning med sigte på transformative løsninger af store samfundsmæssige udfordringer. Der er ikke længere opslag på de to virkemidler, men der er fortsat igangværende projekter – herunder fire Pionercentre.
Fonden blev i 1991 etableret med en grundkapital på 2 mia. kr. Siden har staten tilført yderligere kapital af flere omgange.
Danmarks Grundforskningsfond ledes af en bestyrelse bestående af en formand og otte medlemmer. Bestyrelsen udpeges af uddannelses- og forskningsministeren efter indstilling fra de ifølge loven indstillingsberettigede parter. Den daglige drift varetages af fondens administration under ledelse af fondens direktør.
Område: Specialkonsulent
E-mail: bve@ufm.dk
Telefon: +45 72 31 84 25