Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund nedsatte et udvalg i 2024 mhp. opdatering af det daværende danske kodeks for integritet i forskning fra 2014. Udvalget afsluttede sit arbejde i 2025.
Baggrunden for at opdatere kodekset skyldtes udviklingen inden for nationalt og internationalt forskningssamarbejde, Open Science, forskningsfrihed og kunstig intelligens (AI).
Siden det danske kodeks for integritet i forskning blev offentliggjort i 2014, er der desuden vedtaget en lov om videnskabelig uredelighed, og der er etableret et nævn for videnskabelig uredelighed. Disse forhold er blevet afspejlet i det opdaterede kodeks.