Censorledelsens rolle

Det er censorledelsens opgave at fordele censuropgaver mellem de enkelte censorer i censorkorpset. Det sker efter samråd med uddannelsesinstitutionen eller uddannelsesinstitutionerne og eventuelt med hjælp fra censorsekretariatet.

Når I fordeler censuropgaverne, skal I tage hensyn til særlige forudsætninger, som censor måtte have i forhold til den enkelte censuropgave.

Derudover skal I være opmærksom på følgende:

• Hyppighed. Hver censor skal jævnligt og mindst hvert andet år tilbydes censuropgaver. Censor kan afvise tilbuddet.
• Flere institutioner. Hvis korpset dækker flere uddannelsesinstitutioner, skal den enkelte censor så vidt muligt tilbydes censuropgaver ved mere end én institution i beskikkelsesperioden.

Som censorledelse har I en række forpligtelser i forbindelse med fordeling af censuropgaver:

• Ansættelsesforhold og institutionstilknytning. Censor må ikke aktuelt eller inden for de sidste 2 år have været ansat ved den uddannelsesinstitution, hvor vedkommende skal være censor. Medlemmer af institutionens bestyrelse må ikke være censor ved institutionens uddannelser. Det gælder også, at en adjungeret professor, adjungeret lektor eller en emerita/emeritus ikke kan være censor ved det universitet, hvor vedkommende er emerita/emeritus.

• Gensidig censur. Bedømmere må ikke skiftes til at være henholdsvis censor og bedømmer for hinanden ved flere på hinanden følgende eksamener.
• Diversitet ved fordeling. I skal tilstræbe at inddrage censorer fra flere institutioner og fra det relevante arbejdsmarked (aftagercensorer). I skal også tilstræbe at inddrage nye censorer jævnligt.

Hvem beskikker?

Censorledelsen indstiller censorer til beskikkelse pba. forslag fra medlemmer af censorkorpset, uddannelsesinstitutioner og via offentlige opslag i relevante medier. Det er Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der beskikker censorer.

I skal ved sammensætning af censorkorps sikre, at

• det samlede korps dækker uddannelsernes dele og de beskæftigelsesområder, som uddannelserne sigter mod
• korpset omfatter personer med hovedbeskæftigelse uden for de videregående uddannelsesinstitutioner (aftagercensorer)
• der tilstræbes en ligelig fordeling af kvindelige og mandlige censorer
• hvor det er fagligt relevant, kan der indgå censorer tilknyttet internationale uddannelsesinstitutioner.

Censorledelsen kan i særlige tilfælde udpege censorer til enkeltstående censuropgaver (ad hoc beskikkelse), selvom censoren ikke er beskikket af styrelsen. Det kan ske, hvis censuropgaven kræver, at censor besidder særlige faglige kompetencer.

Hvor lang er beskikkelsesperioden?

Som censor beskikkes man for 4 år ad gangen. Ved hver ny beskikkelsesperiode skal der udskiftes mindst en fjerdedel af censorerne i et censorkorps. Der kan inden for perioden beskikkes supplerende censorer. Beskikkelsesperioden for de supplerende censorer udløber automatisk, når det samlede korps’ beskikkelsesperiode udløber.

Krav til beskikkelse

Censorledelsen skal ved indstilling af censorer være opmærksom på, at censorer opfylder følgende kriterier:

• Faglighed. Aktuelt kendskab til uddannelses grundlæggende faglighed, formål og metoder.
• Specifik kompetence. Denne skal ligge inden for et eller flere faglige delområder, der indgår i uddannelsen,
• Aftager. Aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov, og
• Uddannelsesniveau. Samme eller højere uddannelsesniveau som den uddannelse, hvor pågældende skal virker om censor

I kan som censorledelse lave en begrundet indstilling til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om at stoppe en censors beskikkelse før tid. Det er alene styrelsen, der kan afbeskikke en censor. En afbeskikkelse kan finde sted, hvis censorens faglige niveau eller censorens opførsel ikke lever op til kravene fastsat i censorbekendtgørelsen. Styrelsen kan også tage oplysninger fra den relevante myndigheds autorisationsregister med i vurderingen.

Censorledelsen skal hvert år lave en beretning til uddannelsesinstitutionerne på grundlag af censorernes viden fra eksamenssituationerne. Beretningen skal bidrage til institutionernes kvalitetssikringsarbejde med uddannelserne.

Efter en eksamenstermin skal hver enkelt censor afgive beretning om eksamensforløbet. Censor sender beretningen til jer i censorledelsen, og herefter er det jeres opgave som censorledelse at samle censorernes beretninger og bruge dem som grundlag for at afgive censorledelsens årsberetning. Indholdet i årsberetningen skal give institutionerne ny viden om uddannelsen og dens eksamensformer. Som censorledelse skal I bidrage med jeres unikke viden fra eksamenssituationerne.

Det er den institution, der har sekretariatsfunktionen for uddannelsen – eller censorsekretariatet – der står for at gennemføre valget og underrette Uddannelses- og Forskningsstyrelsen samt de relevante uddannelsesinstitutioner.

Valget finder sted hurtigst muligt efter, at et nyt censorkorps er beskikket. Hvis en censorledelse træder tilbage, skal opgaver og relevante dokumenter overdrages til den nye censorledelse.

Hvert censorkorps vælger en censorledelse blandt censorerne, som består af en forperson og en eller flere næstforpersoner. Valget gælder for 4 år – samme periode som beskikkelsen til censorkorpset. Det tilstræbes, at mindst én i ledelsen er aftagercensor. Man kan kun vælges til én censorledelse ad gangen, og man kan ikke vælges, hvis man er bestyrelsesmedlem eller ledende medarbejder på en videregående uddannelsesinstitution (f.eks. studieleder, institutleder eller dekan).

Hvis et medlem af censorledelsen afbeskikkes eller har forfald inden for en beskikkelsesperiode, kan der afholdes nyvalg for resten af perioden, hvis der er behov for at supplere ledelsen.

Som censorforperson kan du få til opgave at udpege censorer til ankenævn. Det sker, hvis en eksaminand ikke har fået medhold i en eksamensklage og vælger at anke afgørelsen.

Uddannelsesinstitutionen nedsætter ankenævnet, som bl.a. består af to beskikkede censorer, hvoraf den ene skal være formand for nævnet. Censorforpersonen kan udpege sig selv.