Træningskursus: Den gode ansøgning til en Erasmus+ ungdomsudveksling

Det litaunske kontor for Erasmus+ inviterer til et internationalt træningskursus i Birštonas med fokus på at støtte udvikling og gennemførelse af internationale ungdomsudvekslinger. Kurset er for medarbejdere eller frivillige i organisationer, der gerne vil i gang med at arbejde med Erasmus+ ungdomsudvekslinger.

Tid og sted

  • Hvornår

    23. august 2026 til 28. august 2026

  • Hvor

    Birštonas, Litauen

Målgruppe

Kurset er henvendt til dig, der enten selv er ung eller professionelt eller frivilligt arbejder med unge i en organisation, og som gerne vil gå ombord i mulighederne, der ligger i en ungdomsudveksling under Erasmus+. 

Kurset vil tage dig igennem de forskellige stadier, der er nødvendige for at udvikle og gennemføre din første internationale ungdomsudvekling. Formålet med kurset er, at tilbyde læring og sparring imellem deltagerne, så de selv kan skabe et udvekslingsprojekt for unge. 

Kurset giver mulighed for at møde potentielle partnere og skabe kontakter til internationale organisationer, der også arbejder med Erasmus+.

Særligt henvender kurset sig til dig, der:

  • Arbejder frivilligt eller professionelt i organisationer, hvor unge er omdrejningspunktet. ELLER er ung med interesse for at skabe en ungdomsudveksling indenfor Erasmus+
  • Er ny i Erasmus+ og ungdomsudvekslinger

Praktisk

Kurset foregår på engelsk, og det er derfor en forudsætning, at man taler engelsk, for at kunne deltage.

For at komme i betragtning skal du udfylde et ansøgningsskema via nedenstående link, hvor du skal begrunde din motivation for at deltage.

Rejseomkostninger dækkes af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen op til 750 Euro, mens værtslandet dækker mad og ophold.

Ansøgning

Ansøgningen foregår via platformen SALTO-YOUTH. Her kan du også finde mere information om arrangementet. 

Ansøgningsfristen er d. 14 maj 2026.

Læs mere og ansøg om at deltage her