Træningskursus for erfarne ansøgere til ungdomsudveksling

Det norske kontor for Erasmus+ inviterer til træningskursus i Oslo med fokus på at støtte opbygningen og gennemførelsen af internationale ungdomsudvekslinger. Kurset er for ansatte og frivillige i organisationer, der tidligere har planlagt og afholdt en Erasmus+ ungdomsudveksling.

Oslo, Norge

Tid og sted

  • Hvornår

    14. september 2026 til 19. september 2026

  • Hvor

    Haraldsheim, Oslo, Norge

Målgruppe

Seminaret er henvendt til dig, der er ansat eller frivillig i en organisation, der arbejder med unge, og gerne vil forberede og videreudvikle dine kompetencer inden for planlægningen af Erasmus+ Ungdomsudvekslinger. 

På seminaret vil du få mulighed for at teste, samarbejde og udveksle erfaringer med deltagere fra andre lande. Du vil også blive præsenteret for nye redskaber, som kan styrke og nytænke din Erasmus+ ungdomsudveksling. 

Særligt henvender kurset sig til dig, der:

  • Er ansat eller frivillig i en organisation, som arbejder med unge
  • Har erfaring med Erasmus+ Ungdomsudvekslinger og ønsker at forsætte med at udvikle og koordinere ungdomsudvekslinger i fremtiden.
  • Er klar på at reflektere, give feedback og genbesøge gamle ideer til ungdomsudvekslinger

Praktisk

Kurset foregår på engelsk, og det er derfor en forudsætning, at man taler engelsk, for at kunne deltage. Deltagere skal være fyldt 18 år.

For at komme i betragtning skal du udfylde ansøgningsskemaet, hvor du begrunder din motivation for at deltage.

Rejseomkostninger dækkes af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen op til 750 Euro, mens værtslandet dækker mad og ophold.

Ansøgning

Ansøgningen foregår via platformen SALTO-YOUTH. Her kan du også finde mere information om arrangementet. 

Ansøgningsfristen er den 1. juli 2026.

Læs mere og ansøg om at deltage

  • Kontakt