Retningslinjer for omregning af gymnasiale karakterer fra EU/EFTA-lande og internationale eksaminer
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen udarbejder omregningstabeller for eksamensgennemsnit og for enkeltkarakterer med henblik på at understøtte institutionernes optag af ansøgere med udenlandske adgangsgivende eksaminer. Den konkrete omregning foretages af institutionerne i forbindelse med behandlingen af ansøgninger.
I Eksamenshåndbogen kan du slå op og se, hvordan man omregner gymnasiale karaktergennemsnit og enkeltkarakterer for de enkelte EU-/EFTA-lande.
Nedenfor finder du generelle retningslinjer for:
Karaktergennemsnittet for den adgangsgivende eksamen omregnes til 7-trinsskalaen.
Karaktergennemsnittet står i en del tilfælde på eksamensbeviset. Ellers beregner institutionen det på grundlag af de karakterer, der fremgår af eksamensbeviset samt tilhørende karakterblad. Metoden afhænger af, om den udenlandske eksamen ligesom en dansk gymnasial eksamen indeholder karakterer for mindst 6 fag.
Årskarakterer indgår – sammen med eksamenskarakterer – i udregningen af gennemsnit, hvis de er opført på eksamensbeviset og/eller et tilhørende karakterblad som dokumentation for samlet adgangsgivende eksamen. Det gælder f.eks. for Estland, Letland og Finland.
Årskarakterer indgår ikke, hvis de ikke er en del af den samlede dokumentation for afsluttet adgangsgivende eksamen.
Gennemsnittet udregnes ved at lægge samtlige karakterer på eksamensbeviset og karakterbladet/karaktererne for det sidste studieår sammen og dele med det samlede antal karakterer. Det gælder f.eks. Ungarn, Slovenien, Tjekkiet og Slovakiet.
Omregning sker til 7-trinsskalaen.
Karakteren i et fag udregnes som et gennemsnit af årskarakteren og eksamenskarakteren i faget. Hvis faget ikke har været eksamensfag, bruges udelukkende årskarakteren.
Som udgangspunkt benyttes eksamenskarakterer. Hvis der ikke er eksamenskarakterer, kan der alternativt anvendes årskarakterer for fagets sidste undervisningsår.
Benyt gennemsnitskarakteren for faget som angivet på eksamensbeviset. Hvis faget ikke har været eksamensfag, benyt årskarakteren.
Den højeste karakter på mindst det krævede fagniveau bruges til omregningen til dansk karakterkrav. Har ansøgeren efterfølgende suppleret og fået en højere karakter i det krævede eller et højere fagniveau, bruger man denne karakter i omregningen. Karakterer i fag på et lavere niveau end det krævede indgår ikke i omregningen.
Dette berører udelukkende omregningen af enkeltkarakterer; omregningen af gennemsnit påvirkes ikke af efterfølgende supplering på højere fagniveau.
Det vil normalt være karakteren i modersmålet, der erstatter karakteren i dansk ved udregning af gennemsnit af særligt relevante fag i kvote 2, som f.eks. 5-fagskravet på bacheloruddannelsen i medicin.
Studieprøven, som ikke er en gymnasial uddannelse, kan aldrig anvendes.