2025
Nævnet har truffet afgørelse om, at anmeldte ikke har handlet videnskabeligt uredeligt. Sagen angik en anmeldelse om, at anmeldte i en videnskabelig artikel havde anvendt videnskabelige data, som anmeldte fik kendskab til i sin egenskab af reviewer. Nævnet besluttede i forbindelse med behandlingen af sagen at indhente ekspertbistand. På baggrund af ekspertudtalelsens konklusioner og sagens oplysninger i øvrigt fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at fastslå, at der forelå videnskabelig uredelighed.
Idet sagen kunne indeholde forhold af tvivlsom forskningspraksis, oversendte nævnet sagen til forskningsinstitutionen til videre behandling, jf. lovens § 17.
Nævnet har truffet afgørelse om at afvise at realitetsbehandle sagen i henhold til lovens § 13, nr. 1. Sagen angik en anmeldelse om, at anmeldte i en skriftlig erklæring, indgivet til en myndighed til brug for en verserende sag, misvisende havde formidlet forskningsresultater. Erklæringen indeholdt besvarelser på en række konkrete spørgsmål, og anmelder gjorde gældende, at erklæringen var en del af et samlet videnskabeligt produkt. Nævnet fandt imidlertid ikke grundlag for at anse erklæringen som en del af et samlet videnskabeligt produkt. Efter en isoleret bedømmelse af erklæringen og dens indhold, fandt nævnet endvidere ikke grundlag for at anse erklæringen for at være et videnskabeligt produkt i lovens forstand. Sagen faldt således uden for nævnets kompetence, hvorfor nævnet afviste at realitetsbehandle sagen.
Nævnet har truffet afgørelse om, at de anmeldte ikke har handlet videnskabeligt uredeligt. Sagen angik en forskningsansøgning, hvori der ved brug af generativ AI var frembragt fiktive kildereferencer. Tilfældene optrådte i ansøgningens introduktionsafsnit, som et eksternt konsulentfirma havde ansvaret for at forfatte, og som de anmeldte ikke konkret havde bidraget til eller haft til opgave at bidrage til. I ansøgningen var benyttelsen af generativ AI ikke oplyst. Nævnet fandt, at uoplyst frembringelse og anvendelse af fiktive kildereferencer i planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning er fabrikering efter lovens § 3, stk. 1, nr. 2. Efter en samlet bedømmelse fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at fastslå, at de anmeldte havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Nævnet har truffet afgørelse om, at anmeldte har handlet videnskabeligt uredeligt. Sagen angik en ph.d.-afhandling, hvor anmeldte i ni tilfælde havde brugt tekst fra to forskellige kilder uden at kreditere disse retmæssigt. Nævnet fandt, at anmeldte i hvert fald ved grov uagtsomhed havde tilegnet sig teksterne uden retmæssig kreditering. Ved vurderingen af plagieringens betydning lagde nævnet vægt på, at alle tilfælde fandtes i ét afsnit, som omhandlede præsentation, analyse og refleksion. Nævnet fandt herefter, at plagieringen ikke havde haft ringe betydning ved afrapporteringen af forskningen, og at der derfor forelå videnskabelig uredelighed, jf. lovens § 16, stk. 1.
Nævnet har truffet afgørelse om, at anmeldte har handlet videnskabelig uredeligt. Sagen angik en artikel, indleveret til et tidsskrift med henblik på publikation, hvor der i artiklens introduktionsafsnit var anført 10 tilfælde af tekst med tilhørende fiktive referencer genereret ved brug af AI. Anmeldte havde ikke oplyst om de fiktive referencer eller om benyttelsen af AI. Nævnet fandt, at uoplyst frembringelse og anvendelse af fiktive kildereferencer i rapportering af forskning er fabrikering efter lovens § 3, stk. 1, nr. 2. Nævnet vurderede, at anmeldte i hvert fald ved grov uagtsomhed – ved brug af AI – havde konstrueret de omhandlende fiktive tekststykker og referencer, og anmeldte havde derfor foretaget fabrikering. Efter en samlet bedømmelse fandt nævnet, at fabrikeringerne ikke kunne anses for at være helt perifere fabrikeringer. Fabrikeringerne havde dermed en sådan karakter og omfang, at de ikke havde en ringe betydning ved planlægningen, gennemførelsen eller rapporteringen af forskningen.
Nævnet har truffet afgørelse om, at anmeldte ikke har handlet videnskabelig uredeligt. Sagen angik en anmeldelse om, at anmeldte i en videnskabelig artikel havde brugt ligninger beskrevet af anmelder i to forskellige kilder uden retmæssig kreditering.
Nævnet fandt det ikke godtgjort, at anmeldte havde foretaget plagiering med henvisning til, at anmelder ikke kunne anses for at have ydet et tilstrækkeligt selvstændigt bidrag til udviklingen af ligningerne til at underbygge anklagen om plagiering. Nævnet lagde herved vægt på navnlig, at der var tale om specialtilfælde, som anmelder havde regnet igennem, og hvor der ikke udledtes noget nyt. Der var således ikke tale om et originalt videnskabeligt bidrag.
Nævnet har truffet afgørelse om, at anmeldte ikke har handlet videnskabeligt uredeligt. Sagen angik en videnskabelig artikel, der var anmeldt for at have brugt data, billeder og materiale fra to kilder uden retmæssig kreditering, samt for manglende kreditering af anmelders arbejde med metodeudvikling, design og udførelse af dataindsamling og dataanalyse. Nævnet fandt, at anmeldte i produktet havde anvendt andre metoder og udarbejdet andre analyser end de, som var anvendt i kilderne. Desuden havde anmeldte i produktet krediteret anmelder og de øvrige medforfattere til kilde 1, ligesom anmelder i produktet var anerkendt som den, der havde indsamlet data. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at fastslå, at anmeldte havde foretaget plagiering.
Idet sagen kunne indeholde forhold af tvivlsom forskningspraksis, oversendte nævnet sagen til forskningsinstitutionen til videre behandling, jf. lovens § 17.
Nævnet har truffet afgørelse om, at anmeldte ikke har handlet videnskabeligt uredeligt. Anmelder gjorde gældende, at anmeldte havde forfalsket i en medforfattererklæring angående en artikel, som var en del af anmeldtes ph.d.-afhandling. Nævnet fandt, at der var sket en manipulation i relation til forskningsmateriale. Imidlertid vurderede nævnet, at den nævnte forfalskning ikke kunne anses for at være begået forsætligt eller groft uagtsomt. Anmeldte havde derfor ikke haft den fornødne tilregnelse i forbindelse med forfalskningen.
Nævnet lagde vedrørende sin kompetence til grund, at medforfattererklæringen måtte anses som en del af et samlet videnskabeligt produkt bestående af ph.d.-afhandlingen, artikler og medforfattererklæringer, som var indleveret til bedømmelse ved forskningsinstitutionen og nævnet var kompetent til at behandle sagen.
Idet sagen kunne indeholde forhold af tvivlsom forskningspraksis, oversendte nævnet sagen til forskningsinstitutionen til videre behandling, jf. lovens § 17.
Nævnet har truffet afgørelse om, at anmeldte ikke har handlet videnskabeligt uredeligt. Sagen omhandlede en ph.d.-afhandling, hvor anmeldte i 38 tilfælde havde brugt tekst fra tre forskellige kilder uden at kreditere disse retmæssigt. Nævnet fandt, at anmeldte i hvert fald ved grov uagtsomhed havde tilegnet sig teksterne uden retmæssig kreditering. Ved vurderingen af plagieringens betydning lagde nævnet vægt på navnlig tilfældenes placering i produktet samt deres betydning for det videnskabelige produkt.
Efter en samlet vurdering fandt nævnet - uanset at der i omfang var tale om ikke ubetydelig plagiering - at plagieringen havde haft ringe betydning ved gennemførelsen og rapporteringen af forskningen.
Idet sagen kunne indeholde forhold af tvivlsom forskningspraksis, oversendte nævnet sagen til forskningsinstitutionen til videre behandling, jf. lovens § 17.
Nævnet har truffet afgørelse om, at anmeldte ikke har handlet videnskabelig uredeligt. Anmelder gjorde gældende, at anmeldte havde fabrikeret data i to videnskabelige produkter, herunder ved misvisende angivelse af n-værdier og ved, at data ikke kunne reproduceres. Data indgik i to manuskripter, som var indsendt til tidsskrifter, som anvender fagfællebedømmelse før offentliggørelse (produkt 1 og 2). Under peer review blev der krævet yderligere validering, og data fra det oprindelige manuskript kunne ikke reproduceres. Den endelige artikel blev senere publiceret uden anmeldte som medforfatter.
Nævnet lagde til grund, at de foreliggende filer ikke indeholder data fra ni forsøgsdyr i hver gruppe, og at unøjagtig rapportering kan skyldes flere analyser på samme dyr/snit, der fejlagtigt er angivet som selvstændige n-værdier. Nævnet fandt, at der ikke forelå tilstrækkeligt sikkert grundlag for at fastslå fabrikering eller overlagt vildledning, og at der derfor ikke var fornødent grundlag for at fastslå videnskabelig uredelighed.
Idet sagen kunne indeholde forhold af tvivlsom forskningspraksis, oversendte nævnet sagen til forskningsinstitutionen til videre behandling, jf. lovens § 17.
