2026
Nævnet har truffet afgørelse om at afvise at realitetsbehandle sagen i henhold til lovens § 13, stk. 1. Sagen angik en anmeldelse om, at anmeldte i et juridisk responsum udarbejdet til brug for en verserende sag, bevidst havde fremsat forkerte og vildledende udsagn samt udeladt væsentlige oplysninger. Responsummet var udarbejdet efter opdrag fra anmelders modpart og indeholdt en konkret juridisk vurdering af en nærmere angivet problemstilling. I forhold til metode havde anmeldte gennemgået en række nærmere opregnede bilag og et klageskrift. Nævnet fandt ikke grundlag for at anse responsummet for at være et videnskabeligt produkt i lovens forstand. Sagen faldt således uden for nævnets kompetence, hvorfor nævnet afviste at realitetsbehandle sagen.
Nævnet har truffet afgørelse om, at anmeldte har handlet videnskabeligt uredeligt. Sagen angik en ph.d.-afhandling, hvor anmeldte i 39 tilfælde havde brugt tekst fra otte forskellige kilder uden at kreditere disse retmæssigt. Nævnet fandt, at anmeldte i hvert fald ved grov uagtsomhed havde tilegnet sig teksterne uden retmæssig kreditering. Ved vurderingen af plagieringens betydning lagde nævnet vægt på navnlig tilfældenes antal, omfang og placering i anmeldtes produkt samt deres betydning for det videnskabelige budskab. Nævnet fandt herefter, at plagieringen ikke havde haft ringe betydning ved afrapporteringen af forskningen, og at der derfor forelå videnskabelig uredelighed, jf. lovens § 16, stk. 1.
